Standard salgs- og leveringsbetingelser max nordic A/S
- Generelt
- Tilbud og accept
- Priser
- Levering
- Mangler / skader
- Betaling
- Ejendomsret
- Reklamationsret
- Software
- Returnering
- Force majeure
- Tvister
1. Generelt
Disse salgs- og leveringsbetingelser fra Max Nordic A/S (herefter kaldet MN) gælder for alle tilbud, ordrebekræftelser og leverancer fra MN. De kan dog fraviges hvis dette skriftligt er bekræftet af MN.
2. Tilbud og accept
Alle tilbud fra MN er gældende i 8 dage fra de er afgivet, dog kan MN ikke garantere for at varer er udsolgt eller i restordre ved eventuel accept. Ved accept fremsendes ordrebekræftelse hvor aftaler omkring pris, leveringstid og leveringssted fremgår. Såfremt kunden accepterer tilbud og ønsker varerne leveret omgående fremsendes der ikke ordrebekræftelse.
3. Priser
Alle priser er nettopriser eksklusiv moms og opgivet i danske kroner. Priserne indeholder ikke emballage, fragt eller transportforsikring, og disse ting opkræves særskilt. Supplerende tjenester, såsom software, installation, uddannelse, tilbehør eller andre tilhørende tjenesteydelser, som ikke er medtaget i ordrebekræftelsen vil ligeledes blive opkrævet særskilt. Ændringer i told, importafgifter, eksportafgifter, valutakurser, osv., giver MN mulighed for uden varsel at justere priserne.
4. Levering
Køber betaler for alle omkostninger i forbindelse med transport af varerne fra MN’s lager og til købers leveringsadresse, med mindre andet er aftalt. MN kan ikke holdes ansvarlig for at varer er længere tid undervejs end ventet. Køber er berettiget til at ønske anden transportform end den MN normalt bruger, og MN kan i den situation opkræve den ekstra omkostning som det måtte have påført MN.
5. Mangler / skader
Køber skal ved modtagelse af varerne gennemgå om alt er leveret, eller der er beskadigede varer / emballage. Såfremt der er beskadigede varer / emballage skal dette straks meddeles den pågældende chauffør. Hvis al emballage er intakt men der er mangler i kasserne skal dette meddeles MN hurtigst muligt, dog senest 2 hverdage efter modtagelsen.
6. Betaling
Alle varer der købes hos MN skal betales netto kontant med mindre andet skriftligt er aftalt. Ved for sen betaling tillægges 2% pr. påbegyndt måned. Eventuel 1. rykkerskrivelse tillægges et gebyr på 100,- danske kroner. Eventuel 2. rykkergebyr tillægges et gebyr på 150,- danske kroner. Ved indbetalinger som er foretaget efter forfaldsdato modregnes renter og gebyrer før der nedskrives på anden gæld. Køber kan ikke tilbageholde indbetalinger til MN vedrørende eventuelle andre forhold der ikke er løst imellem køber og MN.
7. Ejendomsret
MN har fuld ejendomsret over alle leverancer indtil det fulde beløb er indbetalt, inklusiv eventuelle renter og gebyrer.
8. Reklamationsret
Reklamationsretten udløber 24 måneder efter fakturadato med mindre andet er angivet på det enkelte produkt. MN forbeholder sig ret til selv at vurdere om produktet repareres eller ombyttes. Udgifter for køber i forbindelse med afhentning og eller demontering af produkter dækkes ikke af MN. Forsendelse fra køber til MN betales af køber, og såfremt produktet ikke er fejlbehæftet betaler køber ligeledes fragten retur fra MN. Eventuel forkert brug af produktet eller ilægning af forkert eller uautoriseret software er ikke dækket af reklamationsretten. Hvis produktet ikke er fejlbehæftet eller der er lagt forkert eller uautoriseret software i, vil der blive debiteret et gebyr på DKK 200,- ex. moms. Reklamationer fra kunder der har restance hos MN bliver ikke behandlet før skyldigt beløb inklusiv eventuelle renter og gebyrer er indbetalt.
9. Software
Det må forventes at der til visse af MN’s produkter løbende vil være en ny software tilgængelig. Alle udgifter i forbindelse med ilægning af ny software afholdes ikke af MN.
10. Returnering
Varer tages kun retur efter forudgående aftale. Ved henvendelse til MN udleveres et RMA nummer som skal påføres de returnerede varer. Alle returnerede varer skal være i ubrudt og original emballage, og de skal være pakket forsvarligt i beskyttende emballage når de sendes retur. MN forbeholder sig ret til at fratrække 15% af varens oprindelige værdi som returneringsgebyr.
11. Force majeure
MN er berettiget til at annullere eller udskyde ordrer såfremt der opstår forhold som MN ikke har kontrol over. Af disse kan bl.a. nævnes krig, oprør, uroligheder, terrorisme, strejke, brand, mangel på transportmuligheder, import- eller eksportrestriktioner, dødsfald, og lignende. Køber har i disse tilfælde ikke mulighed for at fremsætte krav imod MN for eventuel skadeserstatning.
12. Tvister
Eventuelle tvister imellem køber og MN skal afgøres ved dansk ret såfremt en løsning ikke kan findes i mindelighed.
