max nordic: Servicemeddelelse Boxer CI CAM
Bestilling / Support: +45-31 68 20 10

20.02.12Servicemeddelelse Boxer CI CAM

Kategori: Virksomheden, Pressenyheder

I fredags blev der lagt ny software ud til alle Neotion CA moduler. Det skete desværre så sent, at vi ikke kunne nå at informere jer.

Det har siden vist sig at ikke alle fjernsyn kan håndtere denne opdatering og den blev derfor lukket lørdag.

Boxer har i denne forbindelse formuleret flg.:

Opdateringen betød desværre at mange kunder fik nye problemer, fordi deres TV låste midt i modtagelsen af den nye software opdatering. Nogle på grund af tekniske fejl og andre fordi kunden selv afbrød den automatiske opdatering.

Dette efterlod kunden i et 'ingenmandsland' da CA modulet ikke virkede da softwaren ikke var færdig-installeret.

Derfor valgte vi (Boxer) at fjerne den nye opdatering igen, for at undgå yderligere fejl hos resten af de kunder, der endnu ikke havde fået opdateringen.

Situationen er nu den at en række kunder ikke kan se TV fordi deres CA MODUL ikke virker.

Disse kunder skal forsøge dette:

  • Tag alt strøm fra tv (Det vil sige, tag stikket ud af stikkontakten)
  • Vent 5 min.
  • Sæt stikket i igen.
  • Vent 30 min.

Hvis kunden herefter har sort skærm, og får nedenstående information, skal kunden have et nyt Boxer TV-Modul:

  • Seeking (SRC): OTA
  • Updater f4377 Step 1/1 (100%)
  • Looking for update

Kunden kan bestille et nyt modul direkte på Boxer's hjemmeside: link

og så sender Boxer kunden et nyt modul hurtigst muligt, inden for 2 arbejdsdage.

Hvis kunden tager modulet ud af tv'et, kan kunden se gratis-kanalerne, indtil de modtager det nye modul.

Vi beklager meget ulejligheden. 

Hilsen
Dit Max Nordic team