08.02.12Tips og tricks til Humax BXR-HD og BXR-HD+
Her finder du vores tips og tricks til Humax BXR-HD & BXR-HD+
BXR-HD & BXR-HD+ Fjernbetjeningen virker ikke.
Modtageren er leveret med en universal fjernbetjening. Hvis der trykkes på TV-, DVD- eller AUDIO-knappen på fjernbetjeningen kan modtageren ikke betjenes før der trykkes på PVR-knappen.
BXR-HD & BXR-HD+ Kan ikke opdatere softwaren.
Før softwaren kan opdateres via antennen (OTA) skal modtageren være sat til Danmark i land. Den eneste måde dette kan ændres, er ved at nulstille modtageren og i installationsguiden sætte ”Land” til Danmark.
(Bemærk at optagelser på BXR-HD+ IKKE slettes selvom modtageren nulstilles. – Dog vil alle andre indstillinger som fx favoritlister mv. blive slettet på både BXR-HD & BXR-HD+).
Det er vigtigt at vælge en af flg. kanaler for at modtageren kan finde softwaren: TV2, Canal9, DK4 eller TLC.
BXR-HD & BXR-HD+ Sådan får du modtageren til at huske favoritlisten
- Opret en favoritliste
- Når den er gemt trykkes på ”List”
- Tryk pil til højre indtil den ønskede liste vises
- Tryk OK for at vælge den
- Når listen vises skal der vælges en anden kanal fra samme liste for at modtageren husker den pågældende liste.
Endvidere kan man, efter der er trykket på exit, trykke på P+ for at blive i den valgte favoritliste.
BXR-HD & BXR-HD+ Modtageren gemmer ikke den rigtige TV2 kanal i listen
En software fejl gør desværre at modtageren ikke altid ligger de kanaler med de bedste modtagerforhold ind i kanallisten. Humax arbejder lige nu på at få det løst. Men indtil da kan det være nødvendigt at lave en manuel kanalsøgning på hver frekvens i stedet for at lave en automatisk søgning.
Du kan se frekvenserne i Danmark her
BXR-HD Kan ikke optage på en ekstern HDD
Inden du kan optage på en ekstern HDD skal den formateres. Du kan læse denne guide for at se hvordan man gør
BXR-HD & BXR-HD+ Kanalerne beholder nummeret fra hovedlisten
Humax modtageren giver desværre ikke en kanal et nyt kanalnummer når man opretter en favoritliste. Dette er en fejl som Humax er opmærksom på. Vi ved dog ikke om, og i så fald hvornår, det bliver rettet.
BXR-HD+ Hvorfor er der kun 384GB ledig på harddisken når den har 500GB stor harddisk?
Humax BXR-HD laver altid en to timers optagelse hver gang der skiftes kanal. Det betyder der altid kan springes to timer baglæns i en optagelse. Modtageren reserverer plads til disse optagelser på harddisken og angiver kun den plads som du kan bruge til optagelser. Denne funktion kan desværre ikke slås fra.
BXR-HD+ Filer der er kopieret ud på en ekstern HDD kan ikke afspilles
Lige nu er det ikke muligt at afspille optagelser der er kopieret ud på en ekstern harddisk. Derfor kan den eksterne harddisk kun bruges som backup. Om dette bliver rettet i en kommende software ved vi pt. ikke.
BXR-HD & BXR-HD+ Optagelse starter 3 min. før og slutter 3 min. efter programstart- og sluttid, kan dette ændres?
Under 'Indstillinger' > 'Foretrukne' > 'Optagelser' kan det vælges hvor meget før en optagelse skal starte eller hvor meget længere en optagelse skal vare (i forhold til det start- og sluttidspunkt der er angivet i EPG'en). Valgmulighederne er 'Fra', 3, 5, 10 eller 20 minutter.
BXR-HD Hvorfor er der brugt 40Gb på HDD'en og kan det fjernes?
Under 'Indstillinger'> 'Fortrukkne' > 'Optagelser' > 'Time Shift Recording' vælges 'Off'. Herefter skal harddisken formateres.
Nu er de 40Gb ikke længere brugt, men til gengæld er det ikke længere muligt at spole 2 timer tilbage i en optagelse.
BXR-HD & BXR-HD+ Hvorfor slukker modtageren automatisk?
Alle nye modtagere der sælges i dag skal indeholde en automatisk sluk-funktion. Dette kan slås fra under 'Indstillinger'> 'System' > 'Strømstyring' > 'Automatisk slukning' skal sættes til 'Off'.
Såfremt antennesignalet skal loopes i standby, skal 'Strømbesparelse i standy' sættes til 'Off'.
BXR-HD & BXR-HD+ Hvorfor er der ikke flerkanals lyd på DR HD?
For at få flerkanals lyd ud på den optiske- eller HDMI-udgang kan det være nødvendigt at trykke to gange på audio knappen (Højtaler symbol med et ? efter).
BXR-HD & BXR-HD+ Hvordan stoppes en igangværende optagelse?
Man kan altid stoppe en optagelse ved at trykke på stopknappen. Herefter kommer en lille menu frem, hvor det vælges hvilken optagelse der skal stoppes. (OBS! Når en optagelse skal stoppes må man ikke stå inde i nogle af menuerne).
BXR-HD+ Når der optages på DR1 og på DR Ramasjang kan man ikke se TV2. - Hvorfor?
Dette skyldes at der kun er to tunere i modtageren. Hver tuner kan kun modtage ét multiplex (frekvens) af gangen. Når der optages både på DR1 og DR Ramasjang er begge tuner i brug, på hvert sit multiplex. Når en optagelse er igang og der trykkes 'List' er de kanaler der er fremhævet dem man kan se og dem der er nedtonet har man ikke mulighed for at se. Du kan på
denne side se hvilke kanaler der ligger i de enkelte multiplex.
BXR-HD & BXR-HD+ Modtageren skriver kodet program på optagelser eller Live udsendelser
Vi har nogle få tilfælde hvor der er set fejl på programkortet. Har du dette problem bør du først prøve at få ombyttet dit program kort hos Boxer. Hvis det ikke hjælper med et nyt program kort kontaker du din forhandler for at få ombyttet modtageren.
BXR-HD & BXR-HD+ Jeg kan ikke finde koden til mit fjernsyn i listen.
Bemærk at der i forhold til trykte udgave af kodelisten er nogle fejl. Derfor har vil lagt en opdateret liste på vores hjemmeside:
Humax BXR-HD+
Humax BXR-HD
(Denne liste opdateres løbende)


